REGLER JAGTSKYDNING

GENERELLE KONKURRENCEBETINGELSER

Alle discipliner

KODEKS FOR OPFØRSEL

Alle discipliner

Oprindelig 1.1.1997

Revideret og gældende fra 1.1.2010

Generelt

Alle skytter og holdledere tilkendegiver ved tilmelding til en konkurrence, at de er fortrolige med efterfølgende regler, DFF´s “Generelle konkurrencebetingelser” samt “Kodeks for opførsel”, og vil sikre, at disse overholdes.

§ 1

Jagtskydning er en speciel dansk form for flugtskydning. Jagtskydning foregår til et lige antal duer, på hver standplads, som bagduer, sideduer fra højre, sideduer fra venstre og spidsduer.

§ 2

Duernes rækkefølge er: Først en enkeltdue og derefter en double, en enkeltdue og derefter en double o.s.v. Antallet af enkelte og dubleer kan variere i forskellige rækker og ved forskellige arrangementer. Der kan være op til 3 dubleer på hver standplads

Alle enkeltduer skal komme fra samme maskine. Det meddeles før skydningen om enkeltduerne kastes fra højre eller venstre maskine.

Ved officielle mesterskaber, afviklet af Danmarks Jægerforbund, kan antallet af doubleer være anderledes, men dog således, at der fra hver standplads skydes til et lige antal duer.

§ 3

Bagduerne skydes fra en standplads anbragt 10 meter bag kastemaskinen. Duerne skal kastes således, at de stiger 4-6 meter over standpladsens niveau, målt 15 meter fra maskinen.

Spidsduerne skydes fra en standplads, anbragt 25 meter foran kastemaskinen. Duerne skal kastes således, at de passerer standpladsen i en højde af 6-8 meter, og må ikke være mere end 1 meter til siden for skytten, samtidig med at den indbyrdes afstand imellem duerne ikke må overstige 2 meter.

Sideduerne skydes fra en standplads, der ligger på en linie vinkelret på duens bane, således at duerne passerer standpladsen i en afstand af 25 meter, når duen er 25 meter fra kastemaskinen. Duerne skal stige 4-6 meter over standpladsens niveau, målt 15 meter fra maskinen.

Alle duerne i Jagtskydning kastes således, at de i stille vejr falder 55 meter (+/-5 meter) fra kastemaskinen. Ved jagtskydningsstævner skal afstandspæle og markeringspunkter være på plads inden sidste træningsdag før stævnet.

Afstandspæle isættes i lerduernes kasteretning således:

Ved bag- og sideduer isættes pæle 15 25, 50 og 60 meter fra kastemaskinen.

Ved spidsduer isættes pæle 50 og 60 meter fra kastemaskinen.

Lerduerne skal, på sidste træningsdag før et jagtskydningsstævne kastes ifølge ovenstående regler.Standpladsernes størrelse skal være 90 x 90 centimeter. (Tolerance +/- 1 cm.)

Duer

§ 4

Lerduens farve kan være helt sort, helt hvid, helt gul eller helt orange, eller hele overdelen kan males hvid, gul eller orange, eller der kan males en ring om overdelen i hvidt, gult eller orange.

På hver enkelt standplads skal lerduerne på sidste træningsdag, op til og ved mesterskabet, have samme farve. Farven på lerduen, som vælges til et mesterskab, skal være klart synlig mod baggrunden under alle normale lysforhold.

Diameter: 110 mm (+/- 1 mm)

Højde: 25 mm til 26 mm

Vægt: 105 gram (+/- 5 gram)

Våben og ammunition

§ 5

Til jagtskydning må anvendes haglgevær med cal. 12 eller mindre cal. Geværer, der kan indeholde mere end 2 patroner, må ikke anvendes. Remme eller stropper på geværet er forbudt.

§ 6

Efter affyringen må længden af patronen ikke overstige standardspecifikationen på 70 mm.

Haglene skal være kugleformede, og haglladningen må ikke overskride 28g med en ladetolerance på +0,5g. Største tilladte hagldiameter er 2½ mm med en tolerance på +0,1 mm.

Kun jern-/stålhagl må anvendes.

§ 7

Hvis et gevær under skydningen sprænges i lås eller løb, skal skytten have en ny due.

Ved fejl ved gevær eller ammunition, der medfører, at skuddet ikke går af, gives ny due under forudsætning af, at reglerne i § 16 følges.

I samme serie kan en skytte dog kun få ny due 2 gange som følge af klikkere eller funktionsfejl.

§ 8

Går begge skud samtidig, skal duen gives om, såfremt den træffes.

Træffes duen ikke, gives ny due til afgørelse i andet skud.

Går begge skud samtidig mere end to gange, skal geværet kasseres.

§ 9

Kun i de i § 7 og 8 nævnte tilfælde er det tilladt skytten at skifte gevær eller løb under samme skydning.

I den enkelte serie må der ikke ændres ved indstillingen på trangboringen (udskiftelig chokes).

Skyderegler

§ 10

Skytten tilkendegiver, at han er klar til at skyde ved at råbe: “Klar”, og duen skal komme på klarmeldingen hvorved forstås, at dommer/trykker skal aktivere udløserknappen ved klarmeldingens begyndelse.

Samtidig med påbegyndt klarmelding må skytten påbegynde føring af gevær til skudafgivelsesstilling.

§ 11

Til en enkelt due må skytten bruge begge skud. Er duen ramt i første skud, tæller andet skud ikke med, hvis dette afgives.

Det samlede antal af træffere er afgørende for skyttens placering i præmierækken.

Har to eller flere skytter samme antal træffere, bestemmes placeringen efter antallet af afgivne skud, således at den skytte, der har afgivet de færreste skud, bliver nr. 1 o.s.v.

§ 12

Hvis skytternes placering i præmierækken ikke kan afgøres på antallet af træffere og afgivne skud, skal placeringen afgøres ved omskydning til to doubleer i hver retning, såfremt det drejer sig om 1., 2. eller 3. pladsen.

I omskydning skydes siderne i samme rækkefølge som i ordinær skydning.

Er der derefter ingen afgørelse fortsættes med to doubleer i sidst skudte side til afgørelse, derefter til to doubleer i næstsidste side osv.

Placeringer efter nr.3 afgøres ved 2 doubleer i bagduer.

Ved placeringer efter nr. 3 kan arrangør beslutte at placering foretages uden omskydning, og skytter med ens resultat indplaceres på samme plads i resultatlisten.

Ved DFFs DM går i herrerækken de 10 og i damerækken de 5 bedste resultater videre uden omskydning.

DFF omskydninger i hold foregår på samme måde som individuelt, det er hele holdets resultat som tæller.

Ved skydninger i Danmarks Jægerforbunds holdskydning er det kun de 3 bedste skytter der tæller, og ved ens træf og skud går 4 mands resultatet ind til afgørelse, er der stadig lighed, skyder hele holdet om til en 24 duers serie, hvor hele holdets resultat af omskydningen er tællende.

Der er kun omskydning om 1, 2, og 3 pladser i Danmarks Jægerforbund.

Omskydning kan ikke finde sted ved stedfortræder. Såfremt skytter, der har kvalificeret sig til omskydning, ikke er til stede til denne, mistes retten til omskydning,

og placeringen i præmierækken vil ved lodtrækning blive efter de skytter, som har deltaget i omskydningen.

Information om tidspunkt for omskydning gives af jury/stævneleder ved opslag ved resultattavlen. Det er skyttens pligt at holde sig informeret om tidspunkt for omskydning.

§ 13

Skydestilling: Stående med begge fødder indenfor standpladsens afgrænsning.

Indtil klarmelding er påbegyndt, skal skytten stå således, at der i forbindelse med geværføring til skudafgivelse kan registreres en synlig bevægelse af geværkolben. (Forklaring: Ingen ændring fra tidligere, dog forlanges ikke fremover, at geværkolbens tå skal være synlig set bag fra skytten, og som tidligere må geværet ikke være i anslag.)

§ 14

Spidsduer skal beskydes, inden de passerer en lodret linie over skyttens standplads.

Bag- og sideduer må beskydes, så længe de er i luften.

§ 15

Der noteres en træffer, når mindst ét synligt stykke sprænges af duen.

§ 16

Der noteres en forbier:

1. Når duen ikke rammes

2. Når duen kun “støver”. Herved forstås, at duen kun er ramt af enkelte hagl, uden at synlige stykker sprænges af duen.

3. Såfremt skytten efter klarmelding undlader at skyde til en korrekt kastet due. Han noteres i så fald for såvel én forbier som for ét afgivet skud.

4. Når skytten ikke får afgivet sit skud, fordi geværet er sikret, eller fordi han har glemt at lade geværet.

5. Når første skud er en forbier, og skytten ikke får løsnet andet skud, fordi geværet på grund af rekylvirkningen fra første skud eller af en anden grund er blevet sikret, eller fordi skytten kun har ladet med én patron.

6. Når skytten efter klikkere eller funktionsfejl selv åbner geværet eller rører sikringen, før dommeren har kontrolleret gevær og patron.

7. Når spidsduer træffes efter at have passeret en lodret linje over skyttens

standplads.

8. Efter to klikkere eller funktionsfejl i samme skydning.

9. Når skytten i øvrigt ikke afgiver sit skud af årsager, der ikke berettiger til en ny due.

§ 17

Ny due gives:

1. Når begge skud går samtidig.

2. Såfremt geværet under skydningen sprænges i lås eller løb.

3. Såfremt begge duer i en double træffes i første skud. Skydes der forbi i første skud og begge duer træffes i andet skud, noteres skytten for én forbier og én træffer.

4. Hvis duen er itu ved udkastning

§ 18

Ny due eller duer gives, når dommeren skønner at duen/duerne ikke er kastet i

overensstemmelse med reglerne.

En korrekt enkeltdue er enhver hel due udkaldt af skytten og kastet i overensstemmelse med disse regler.

En korrekt double er to hele duer kastet samtidigt i overensstemmelse med disse regler.

En ukorrekt double forekommer, når én eller begge duer i en double er ukorrekte eller, hvis der kun kastes én due.

§ 19

Ny due eller duer gives ved klikkere eller funktionsfejl ved et gevær:

(Som klikkere regnes patroner, der ikke har tændt ved anslag, eller hvor krudtet ikke forbrænder på normal måde (jf. § 7)).

Hvis første skud klikker, og andet skud ikke afgives.

Hvis første skud klikker, og andet skud afgives, forholder man sig således:

Hvis duen rammes, noteres en træffer i første skud.

Hvis duen ikke træffes, gives ny due til afgørelse i andet skud, træffes denne omdue i første skud, noteres en forbier i to skud.

Hvis en due i en double rammes, gives ny double til afgørelse af begge duer.

Hvis ingen duer rammes, gives ny double til afgørelse af andet skud, og forbieren fra første skud trækkes med over.

Hvis første skud er en forbier og andet skud klikker, forholder man sig således:

Ved enkeltduer: Ny due gives til afgørelse i andet skud.

Træffes omduen i første skud, noteres en forbier i to skud.

Ved doubleer: Ny double gives til afgørelse i andet skud.

Forbieren fra første skud trækkes med.

Hvis første skud træffer, og andet skud klikker til en double, forholder man sig således:

Ny double gives til afgørelse af begge duer.

Hvis begge skud går samtidig, forholder man sig således:

Hvis enkeltdue rammes, gives ny due til afgørelse.

Hvis enkeltdue ikke rammes, gives ny due til afgørelse i andet skud.

Træffes omduen i første skud, noteres en forbier i to skud.

Hvis en af duerne i en double rammes, gives ny double til afgørelse af begge skud.

Hvis ingen af duerne rammes, gives ny double til afgørelse i andet skud.

Forbieren i første skud trækkes med.

§ 20

Dommeren kan give ny due:

1. Hvis skytten i væsentlig grad er blevet forstyrret eller generet.

2. Hvis dommeren af en speciel grund ikke finder at kunne afgøre, om det er en træffer eller en forbier.

§ 21

Et skud regnes som ikke løsnet:

1. Hvis et skud går af for en skytte, før han har afgivet sin klarmelding, men kastes duen, og skytten afgiver sit andet skud regnes resultatet af dette.

§ 22

En due må aldrig hentes i marken som bevis for træffer eller forbier.

§ 23

Akustisk udkald er tilladt i jagtskydning.

§ 24

Ved DFFs mesterskaber til 80 duer + finale sendes enkeltduerne i første runde fra venstre maskine og i anden runde fra højre maskine.

Finaleskytter har i finalen valgfri enkeltduer.

DFFs sektionsleder kan dispensere fra ovennævnte i § 24, hvis der på banen skydes til duer fra fast maskine. (lille/stort magasin)

Generelle konkurrencebetingelser alle discipliner

Indledning

Disse generelle konkurrencebetingelser giver retningslinier og regler for, hvorledes alle implicerede parter skal forholde sig i forbindelse med mesterskaber og andre skydninger arrangeret af Dansk Flugtskydnings Forbund.

Olympisk Trap og Skeet dømmes og skydes efter ISSF´s regler, Nordisk Trap efter NSR´s regler, Jagtskydning efter DFF´s regler, og Sporting efter FITASC´s regler.

I tilfælde, hvor efterfølgende konkurrencebetingelser kolliderer med internationale regler, er det de internationale regler, der er gældende, hvor der ikke er udarbejdet specielle danske regler.

Generelle konkurrencebetingelser revideres af DFF´s forbundsstyrelse, når det skønnes formålstjenligt.

Generelt

Alle skytter, holdledere og officials skal være fortrolig med reglerne for den disciplin, hvori de deltager, herunder “Generelle konkurrencebetingelser”, og skal sikre, at disse regler overholdes.

Til DFFs skydninger kan skytter fra forskellige aldersklasser og køn skyde på samme hold, såfremt andet ikke er annonceret.

Til DFFs DM-, FM- og LMer individuelt kan DIF, DSU og DFF medaljer kun vindes af danske statsborgere.

Til DFFs DM-, FM-, og LMer i hold kan alle medaljer vindes af alle.

I Danmark må Olympisk Trap, Dobbelttrap og Automatisk Trap ud over ISSF nævnt ammunition skydes med 28,5g stålhagl, der har en maksimal hagldiameter på 2,85mm og en maksimal hylsterlængde på 70mm.

I Danmark må Skeet ud over ISSF nævnt ammunition skydes med 24,5g stålhagl, der har en maksimal hagldiameter på 2,6mm og en maksimal hylsterlængde på 70mm

I Danmark må Jagtskydning og Sporting ikke skydes med hjemmeladte patroner, til stævner arrangeret af eller igennem Dansk Flugtskydnings Forbund

I Danmark må skytten ubegrænset bære reklamer på flygtskydningstøj, og brug af kamuflagetøj er tilladt.

Ved alle flugtskydningsstævner arrangeret af eller igennem Dansk Flugtskydnings Forbund og af eller igennem Danmarks Jægerforbund skal dommere og skytter anvende hørebeskyttelse.

Ved alle DFFs landsmesterskaber beslutter sektionslederen, hvem der betales indskud til, og der afregnes forbrug af duer m.m. til den arrangerende klub.

Ved DFFs landsdelsmesterskaber indbetales indskud til den arrangerende klub, klubben afregner forbrug af medaljer til DFF.

Ved DM/FM forpligtiger den arrangerende klub sig til at sørge for at baner og faciliteter lever op til gældende krav og varetager desuden resultatformidling. Ved DFFs landsdelsmesterskaber er den arrangerende klub ansvarlig for hele arrangementet på nær indbydelser. Planlægningen af DFFs landsdelsmesterskaber fortages i samarbejde med DFFs disciplinsektionsleder.

Det bør altid tilstræbes at juniorskytter opfordres til at deltage ved mesterskaber, samt at dette kan ske med reduceret indskud.

Sikkerhed

Skytternes, officials og tilskuernes sikkerhed kræver uafbrudt og omhyggelig opmærksomhed ved håndtering af våben og forsigtighed ved færdsel på banen. Det er påkrævet at alle udviser den fornødne selvdisciplin. Hvor sådan selvdisciplin ikke er til stede, er det officials pligt at påse at disciplinen håndhæves, og det er skytternes og holdledernes pligt at hjælpe med til en sådan håndhævelse.

Et jurymedlem, stævnelederen eller en dommer kan, af hensyn til sikkerheden, til enhver tid standse skydningen. Skytter og holdledere skal øjeblikkeligt informere dommere eller jurymedlemmer om enhver situation, der kan være farlig, eller som kan medføre en ulykke.

Ingen, med undtagelse af dommere og jurymedlemmer, må berøre en skyttes udstyr, inkl. geværet, uden dennes tilladelse. Dersom en dommer eller et jurymedlem ønsker at undersøge en skyttes udstyr, skal det ske i dennes overværelse og med kendskab til undersøgelsen.

Af hensyn til sikkerheden skal alle geværer altid håndteres med største forsigtighed. Geværer må kun lades på standpladsen, og kun efter kommandoen “start” er givet. Efter sidste skud skal skytten, før han forlader standpladsen, sikre sig, at der ikke er patroner i kammer eller magasin.

Sigteøvelser er tilladt men udelukkende én gang på hver standplads før klarmelding til første due i Jagtskydning.

I jagtskydning, ved såvel individuelle som holdskydninger, kan/må skytten på standpladsen modtage hjælp (dog ikke decideret instruktion) fra én af skytten udpeget hjælper. Skytten skal før han betræder standpladsen overfor dommeren tilkendegive, at han ønsker hjælp, og hjælperen skal placere sig bedst muligt, så dommeren ikke hindres unødigt i korrekte afgørelser.

Alle personer i umiddelbar nærhed af standpladserne tilskyndes til at bære høre beskyttelse.

Juryens udpegning og sammensætning:

Ved landsdækkende stævner udpeges juryen af disciplinens sektionsleder eller dennes stedfortræder.

Ved landsdelsmesterskaber udpeges juryen af den arrangerende klubs baneleder.

Ved indenlandske stævner udtages juryen i alle discipliner blandt rutinerede personer indenfor den disciplin, der skal afvikles konkurrencer i.

Jurymedlemmerne udpeges bredest muligt områdemæssigt som klubmæssigt.

Eksempel for landsdækkende mesterskaber: Hvis mesterskabet afholdes på Sjælland, udpeges et jurymedlem fra Fyn og et fra Jylland, dertil kommer som fast jurymedlem den siddende sektionsleder, uanset hvor sektionslederen har bopæl.

Juryens pligter og arbejdsområde:

Inden konkurrencen:

· Kontrollere, at baner og organisation af konkurrencen er i overensstemmelse med reglerne.

Under konkurrencen:

· Føre tilsyn med konkurrencen.

· Sikre korrekt overholdelse af skyderegler og at træffe beslutninger i alle tilfælde, der ikke er taget højde for i disse regler.

· Når som helst undersøge skytternes ammunition, geværer og øvrige udstyr på skydebanen.

· Træffe individuelle beslutninger i overensstemmelse med hensigten med, og ånden i jagtskydningsreglerne og bestemmelser.

· Træffe afgørelser i sager vedrørende straffe og sanktioner med konkurrencedeltagere, der overtræder reglerne, og som opfører sig usportsligt.

· Behandle alle protester som afgives i overensstemmelse med bestemmelser og regler.

Stævnelederens pligter og arbejdsområde

Stævnelederen udpeges af stævnearrangøren. Han er ansvarlig

for alle tekniske og praktiske spørgsmål vedrørende forberedelse

af og korrekt afvikling af en konkurrence, herunder:

· Give retningslinier for, og at overvåge klargøringen af skydebanerne i henhold til de tekniske og sikkerhedsmæssige forskrifter.

· Træffe beslutninger, med juryens accept, vedrørende ændring af: Tidspunkter, baner, og afbrydelser af skydningen på en given bane/standplads, af sikkerhedsmæssige eller andre grunde.

· Give vejledning og information til skytter, dommere og hjælpedommere/trykkere om retningslinier vedrørende organiseringen og procedurer i konkurrencen.

· Udarbejde mødeskema og banetildeling for dommere og hjælpedommere/trykkere.

Dommerens pligter og arbejdsområde

Skydningen skal ledes af en dommer med omfattende erfaring i lerdueskydning og et indgående kendskab til regler og haglgeværer. Hans hovedopgaver er:

· Træffe øjeblikkelig afgørelse angående “ramt” eller “tabt” due, ny due osv. Og han skal give tydeligt signal ved alle tabte duer.

· Dommeren skal altid selv træffe den endelige afgørelse vedrørende “ramt”, “tabt” eller “ny due”. I tvivlstilfælde kan dommeren rådføre sig med en eventuelt udpeget hjælpedommer/trykker, før denne træffer sin afgørelse.

· Dommerens afgørelse kan appelleres i sager vedrørende fortolkning og anvendelse af reglerne. Dommerens afgørelse er endelig, og ingen appeller tillades i sager vedrørende “ramt”, “tabt” eller ukorrekt due.

· Dommeren og eventuelt udpegede hjælpedommere/trykkere er, under juryens kontrol, ansvarlige for overholdelse af sikkerhedsreglerne og for den korrekte gennemførelse af konkurrencen.

· Informere, hver enkelt skytte om antal træffere/skud, før skytten forlader standpladsen.

· Træffe afgørelse angående ubrugelige geværer eller funktionsfejl.

Ved klikkere, hvor dommeren bliver involveret, bør dommeren påse, at der går mindst 10 sekunder, inden geværet åbnes.

Påse at skriveren, efter sammentælling af sidens resultat, sætter sin autograf ved resultatet.

Derudover tillæg til dommerens pligter og arbejdsområde for Jagtskydning.

Påse at trykkeren er så tæt på skytten som muligt, uden at det generer skytten unødigt.

Ved holdskydning stiller holdene selv med en dueudtrykker, dog kan stævnearrangøren beslutte, at dommer eller dommerhjælper trykker duerne ud.

Disciplinære foranstaltninger

Det er skyttens ansvar at være til stede på den rigtige standplads på rette tidspunkt med alt nødvendigt udstyr og ammunition og være klar til at skyde.

Vedrørende disciplinære foranstaltninger kan stævneleder dispensere fra ovennævnte.

Hvis en skytte ikke er til stede ved standpladsen, når hans navn råbes op, skal dommeren få skyttens navn råbt højt op tre gange inden for ét minut. Hvis skytten ikke kommer inden for de tre udkald, skal dommeren erklære skytten for “fraværende”.

Fra det øjeblik skytten er erklæret “fraværende”, må han ikke gå ind på holdet, og skydningen skal begynde uden ham. Han kan tillades at skyde den “manglende” standplads/er på et tidspunkt anvist af stævnelederen, men skytten skal straffes med fratrækkelse af tre duer. Straffen skal fratrækkes resultatet i erstatningsserien.

Hvis en skytte anvender et gevær eller ammunition, som ikke er i overensstemmelse med reglerne for jagtskydning, skal alle skud, som afgives med et sådant gevær eller ammunition, noteres som forbiere.

Hvis juryen finder at skytten bevidst har begået en sådan forseelse, kan den udelukke ham fra konkurrencen.

Hvis, imidlertid, juryen finder, at skytten ikke med rimelighed kunne være klar over fejlen, og at han, på grund af fejlen, ikke har opnået nogen væsentlig fordel, kan juryen beslutte at se bort fra fejlen.

En skytte, som anvender et dobbeltløbet gevær med enkelt aftrækker skal, inden konkurrencen begynder, erklære over for dommeren, hvilket løb der affyres først. Hvis han undlader at gøre denne erklæring, antages det, at det underste løb affyres først i O/U geværer, og det højre løb affyres først i S/S geværer. (Gælder ikke for jagtskydning og Sporting)

Hvis skytten i en serie forlader sit skydehold uden at have fået dommerens accept, skal alle tilbageværende duer i serien noteres som forbiere.

Alle andre overtrædelser, som ikke er indeholdt i ovenstående regler, eller de specifikke regler for jagtskydning, vil være grundlag for en advarsel til den skytte, der har begået dem første gang. Efterfølgende overtrædelser skal hver straffes med én tabt due.

Usportslig optræden eller bevidst forsøg på at omgå ånden i disse regler kan medføre en advarsel, en straf, eller udelukkelse fra konkurrencen, på grundlag af juryens beslutning.

Der henvises desuden til DFF´s /Danmarks Jægerforbunds “Kodeks for opførsel”.

Protester

Det er tilladt en skytte/holdleder at protestere mod en dommerkendelse eller mod en ureglementeret hændelse på banen.

Mundtlige protester skal på banen straks tilkendegives over for dommeren, der da øjeblikkeligt skal behandle protesten. Kan protesten ikke umiddelbart behandles, må den henvises til behandling i juryen.

Enhver skytte/holdleder har også ret til at indgive en skriftlig protest uden først at have protesteret mundtligt.

Alle skriftlige protester skal indgives til juryen senest 30 minutter efter, at den pågældende hændelse har fundet sted, og skal være vedlagt en afgift på 300,- kroner. Protestafgiften tilbagebetales, hvis protesten tages til følge, og vil blive tilbageholdt af stævnearrangøren, hvis protesten afvises.

Afgørelser angående skriftlige protester skal træffes af et flertal af juryen.

Protester kan ved DFF´s skydninger skriftligt indankes for DFF´s disciplinærudvalg.

I Danmarks jægerforbund kan protester afgjort af juryen ikke ankes

Maskinstop

Olympisk Trap, Dobbelttrap, Automatisk Trap, Skeet, Nordisk Trap og Sporting i henhold til de respektive regler for disse discipliner.

Jagtskydning: Ved maskinstop på mere end 10 minutter har skytten ret til at se én korrekt prøvedue. Skal skytten efter maskinstop starte med at skyde til en double, kan dommeren tillade ét prøveskud til én enkelt due.

D.F.F. /Danmarks jægerforbund. Holdstørrelser/holdleder

· DIF, DM skeet - tre skytter hvis samlede resultat er holdets resultat.

· DIF, Danmarksturneringen skeet - tre skytter hvis samlede resultat er holdets resultat.

· DIF, DM trap - tre skytter hvis samlede resultat er holdets resultat.

· DIF, Danmarksturneringen trap - tre skytter hvis samlede resultat er holdets resultat.

· DFF, DM jagtskydning - fire skytter hvis samlede resultat er holdets resultat. Foreningen skal være medlem af DFF.

· Danmarks jægerforbund Jagtskydning: Fire skytter hvoraf de tre bedste tæller og fjerde skytte tæller først ved lighed mellem to hold. Alle skytter skal være medlem af samme forening

· DIF, DM nordisk trap – tre skytter hvis samlede resultat er holdets resultat.

· DIF, DM Sporting – tre skytter hvis samlede resultat er holdets resultat.

Ved enhver holdskydning skal holdet ved tilmelding opgive navn på holdleder.

Holdsammensætningen til DFFs holdskydninger kan være fra forskellige aldersklasser og køn.

D.F.F. Klubskifte

En skytte kan frit vælge ny klub ved årsskifte.

En skytte kan kun skyde holdskydning for én klub i samme disciplin indenfor samme kalenderår.

Danmarks jægerforbund: Alle skytter skal være medlem af samme forening, senest en måned før skydningen afholdes

Landsdelsmesterskaber

Medaljer og pokaler kan kun vindes i den landsdel, hvor man er bosiddende på afviklingstidspunktet af skydningen.

Indenfor samme disciplin kan kun deltages i en landsdel pr. år.

Arrangøren kan give tilladelse til, at bosiddende i øvrige landsdele kan deltage i eventuel samtidigkørende præmieskydning eller observationsskydning.

Aldersklasser alle discipliner

Juniorskytte er man til og med hele det kalenderår, skytten fylder 20 år.

Old boysskytte er man fra og med hele det kalenderår, skytten fylder 50 år.

Veteranskytte er man fra og med hele det kalenderår, skytten fylder 60 år

Super Veteranskytte er man fra og med hele det kalenderår, skytten fylder 70 år. (Denne klasse kun i Jagtskydning)

Program/indbydelse

Ved alle mesterskaber og skydninger, hvor Dansk Flugtskydnings Forbund er arrangør, udsendes orientering til DFFs klubber/foreninger senest 21 dage før de respektive skydninger.

Evt. program/indbydelse skal indeholde nøjagtige oplysninger om:

· Sted, dato og tidspunkt for arrangementet.

· Antal duer

· Tidspunkt for træning

· Indskuddets størrelse

· Tilmeldingsfrist

· Kontaktperson

· Præmieuddeling

Program for skydningen indrykkes af DFF i relevante tidsskrifter, på hjemmesider eller lignende så vidt det er muligt.

Indskud ved mesterskaber

Ved landsdækkende mesterskaber fastsættes indskuddet af DFFs disciplinsektionsleder sammen med DFFs bestyrelse.

Ved DFFs Landsdelsmesterskaber fastsættes indskuddet af DFFs disciplinsektionsleder sammen med DFF´s bestyrelse og stævnearrangør.

Medaljer, diplomer og præmier ved mesterskaber

DIF, DM skeet og olympisk trap individuelt:

Der uddeles DIF´s mesterskabsmedalje, DFF´s medaljer, evt. vandrepræmier samt diplomer til finaledeltagere.

DIF, DM Jagtskydning individuelt:

Der uddeles DIF´s mesterskabsmedalje, DFF´s medaljer, evt. præmier, vandrepræmier samt diplomer til finaledeltagere.

DIF, DM Nordisk Trap individuelt:

Der uddeles DIFs mesterskabsmedalje, DFF´s medaljer, evt. præmier, vandrepræmier samt diplomer til finaledeltagere.

DIF, DM Sporting individuelt:

Der uddeles DIFs mesterskabsmedalje, DFF´s medaljer, evt. præmier, vandrepræmier samt diplomer til finaledeltagere.

DIF, DM hold i Nordisk Trap, OL Trap, Skeet og Sporting:

Der uddeles DIF´s mesterskabsmedalje, DFF´s medaljer, evt. præmier og vandrepræmier samt diplomer til medaljetagere.

DFF, DM jagtskydning hold:

Der uddeles DFF´s mesterskabsmedaljer, evt. vandrepræmier, diplomer samt evt. præmier.

DFF, Landsdelsmesterskaber:

Der uddeles DFF´s mesterskabsmedaljer samt diplomer til medaljetagere. Det er tilladt den arrangerende klub at lade mesterskabet være en del af en præmieskydning.

Deltagere der udelukkende ønsker at deltage i landsdelsmesterskabet skal have mulighed for dette.

Kodeks for opførsel

Efterfølgende bestemmelser er udarbejdet for at hjælpe skytter, DFF’s disciplinansvarlige og dommere/jurymedlemmer, som deltager i konkurrencer, træningssamlinger, rejser eller andre arrangementer, hvor deltagelsen har en repræsentativ eller kvalificerende karakter - i det følgende benævnt DFF skydninger. Bestemmelserne skal give skytter og ledere en viden om hvilken opførsel, der forventes af dem.

Kodeks fortæller ligeledes hvilken fremgangsmåde, der skal følges, hvis reglerne bliver overtrådt.

Skytter og ledere, der deltager i DFF skydninger, skal af hensyn til sportens specielle karakter (omgang med skydevåben), følge regler om god opførsel, der er strammere end dem, man forventer af andre idrætsudøvere.

Kendetegnende for DFF skydninger bør være engagement, ærlighed, god sportsånd og dygtighed.

Det vil være umuligt nøjagtigt at angive de retningslinier, der forventes, at skytterne skal følge i DFF skydninger. Ligeledes vil det være umuligt at lave en liste over alle de handlinger, der medfører overtrædelse af disse retningslinier og dermed sanktioner. I de fleste tilfælde vil sund fornuft fortælle skytterne, hvilken opførsel der forlanges af dem. Enhver skytte, der er i tvivl om den opførsel, der forventes af ham/hende, skal kontakte DFF’s disciplinansvarlige styrelsesmedlem for vejledning.

Retningslinier

De følgende eksempler på handlinger, undladelser og forsømmelser vil blive betragtet som overtrædelser af kodeks, og kan medføre disciplinær straf.

Mobiltelefoner må ikke kunne støje tættere på end 25m fra aktive skytter, og må ikke være åbne eller benyttes på standpladsområdet.

Etikette: - Undladelse af at rette sig efter normale godtagne normer for sportslig adfærd samt almindeligt kendte skyde-etiketteregler.

Dårlig opførsel: - Dårlig opførsel af en deltager i en grad, der anses for uacceptabel i henhold til normale normer.

Skadelig adfærd: - Deltagerne i DFF skydninger må ikke udvise en adfærd, der vil skade arrangementet, en anden skytte eller leder. Deltagerne må ikke handle i modstrid med DFF´s og DSkyU’s vedtægter, regler eller bestemmelser.

Skydereglerne: - Deltagerne skal overholde disciplinens skyderegler, DFF’s generelle konkurrencebetingelser samt de for skydningen eventuelt gældende lokale regler. De skal ligeledes rette sig efter propositionerne og/eller andre regler, instrukser eller bestemmelser, der er lavet af DFF, DSkyU eller den lokale arrangør. Opmærksomheden henledes i denne

forbindelse i særlig høj grad på de sikkerhedsmæssige bestemmelser, såvel generelle som mere specielle.

Afbud før skydningen: - En deltager i DFF skydninger kan, indtil tilmeldingsfristens udløb, sende afbud. Hvis deltageren melder afbud efter tilmeldingsfristens udløb, kan det medføre sanktioner. Det er op til skytten at bevise og dokumentere eventuelle formildende omstændigheder (f.eks. sygdom eller ulykker).

Afbud under skydningen: - Hvis deltageren ikke møder frem ved skydningens start, såvel med som uden afbud, kan det medføre sanktioner. Deltageren skal bevise og dokumentere eventuelle formildende omstændigheder (f.eks. sygdom eller ulykker). Hvis skytten trækker sig under skydningen eller mellem de enkelte serier, kan det medføre sanktioner. Skytten skal også her bevise eventuelle formildende omstændigheder (f.eks. sygdom eller ulykke).

Præmieoverrækkelsen: - Skytter i præmierækken bør være til stede ved præmieoverrækkelsen.

Samarbejde ved overtrædelser: - Skytter og andre deltagere i arrangementet er forpligtet til at samarbejde ved spørgsmål om eller undersøgelse af en overtrædelse.

DFF´s disciplinærudvalg:

DFF har et disciplinærudvalg, som tager beslutninger til afgørelse af sager af disciplinær karakter opstået under eller i forbindelse med stævner, der er arrangeret af eller igennem DFF.

DFF skytter, der deltager i internationale skydninger, er underlagt samme disciplinære retningslinier.

Disciplinærudvalget består af DFFs sektionsledere i Jagtskydning, Nordisk Trap, OL Trap, Skeet, Sporting og Running Target samt formanden for DFF. Til afgørelse af en sag kræves 5 medlemmers deltagelse. En sag afgøres ved simpelt stemmeflertal.

DFF´s disciplinærudvalgs disciplinære sanktioner

Undersøgelse

Hvis en deltager i en DFF skydning menes at have overtrådt kodeks, og overtrædelsen kan medføre en straf, skal skydningens jury eller stævnelederen foretage en foreløbig undersøgelse. Undersøgelsen skal indeholde en samtale med den pågældende skytte, med eventuelle vidner, andre skytter, dommere eller andre, som har kendskab til den påståede forseelse. Denne undersøgelse skal påbegyndes snarest muligt, efter forseelsen har fundet sted, og juryen/ledelsen er blevet orienteret herom.

DFFs bestyrelsesmedlemmer kan til enhver tid indbringe en sag for DFFs disciplinærudvalg.

Sanktioner

Hvis det i løbet af undersøgelsen er indlysende, at en overtrædelse har fundet sted, skal der udfærdiges en rapport, som skal fremsendes til DFF’s bestyrelse. Rapporten skal om muligt underskrives af skytten, andre skytter, dommer samt eventuelle andre vidner.

DFFs disciplinærudvalg/bestyrelse beslutter hvilken straf der idømmes.

Særligt grove forseelser

I særligt grove tilfælde, f.eks. ved alvorlige, evt. gentagne brud på sikkerhedsreglerne, kan der blive tale om en egentlig karantæne af kortere eller længere varighed, hvilket medfører udelukkelse fra enhver form for skydning, såvel træning som konkurrence, nationalt som internationalt.

Deltagerens redegørelse

Deltageren skal have mulighed for at indsende supplerende materiale til DFF’s disciplinærudvalg.

Afgørelsens bekendtgørelse

Afgørelsen skal af DFF’s disciplinærudvalg meddeles DFF’s sekretariat, der skriftligt skal informere deltageren og dennes klub/forening, så snart som muligt med en nøjagtig angivelse af straffens omfang.

Appel

Deltageren kan anke en eventuel dom til DSkyU’s Ordens- og Amatørudvalg og som sidste instans til Dansk Idræts-Forbunds Ordens- og Amatørudvalg.

Revideret af DFF januar 2006.

Revideret af DFF 2009 og herunder koordineret med Jægerforbundet.